Sophie Brahes Gade 6F
5 værelser I 138 m2
6.995.000 kr.
Bolig i to plan med terrasse, altan og gennemtænkte detaljer
På Sophie Brahes Gade 6F finder man denne rummelige og veldisponerede bolig på 138 m² fordelt på to etager – en bolig, der kombinerer funktionalitet, plads og en sjælden fleksibilitet i indretningen.
Man træder direkte ind i boligens køkken, hvor de hvide fronter fra Svane giver et stilrent og roligt udtryk. Her er god plads til et naturligt spisemiljø, og fra køkkenet er der direkte udgang til en privat terrasse i det grønne gårdmiljø
I stueplan rummer boligen desuden et badeværelse med vaskesøjle samt to gode og anvendelige værelser, der egner sig perfekt til både børneværelser, kontor eller gæster.

Fra entré- og fordelingsområdet fører en elegant trappe til førstesalen – en arkitektonisk detalje i sig selv med fine materialeskift og en smuk messingskinne, der understreger det gennemførte udtryk.
På førstesalen åbner boligen sig yderligere med to gode værelser, endnu et badeværelse og en stor, lys stue. Herfra er der udgang til en hyggelig altan, hvor man kan nyde udelivet i mere private rammer.
Planløsningen skaber en naturlig opdeling mellem ophold og værelser og gør boligen ideel til både familieliv og dem, der ønsker fleksible rammer med plads til flere funktioner.
En sjældent udbudt boligtype i Havnekarréen – med to etager, gode udearealer og en gennemtænkt indretning, hvor hver kvadratmeter er udnyttet optimalt.
Kig forbi
Kom og oplev denne skønne lejlighed med egne øjne – book en fremvisning i dag og mærk stemningen, lyset og de fine detaljer, der gør boligen helt unik.










